Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
paa, var Værdigheden. Ligefom Lyksaligheden var Moralens
Formaal, saaledes var Værdigheden det felskabelige Livs
Formaal. Man gik i Selskab, ikke for at more sig ved at
være sammen med Andre, men for at vise Andre sin
Værdighed, og faaledes gik det alle Forhold igjennem, hvor
Mennesket mødte Mennesket: Værdigheden var det Høieste.
At faae sin Datter godt gift, kunde være rart nok, men at
skulde gifte hende nden 100 Gjæster og otte Retter Mad,
var faa ftor en Forfmædelfe, at selv en Blikkenslagermadame
kunde ansee fig for blameret derved for hele sin Levetid.
At mifte sin Mand kunde være tungt nok, men at skulle
lade ham begrave uden et faa ftort Antal Karether i
Ligfølget, som Naboen havde havt, da han døde for ti Aar
fiden, det var ikke til at overleve, og det var meget
sandfynligt, at den Døde ikke fandt Ro i sin Grav efter den
Skam. Man følte ikke nogen Trang til at være Noget i
og for fig selv, men kun til at være Noget i
Sammenligning med Andre. At stille til Skue var Formaalet
gfennemgaaende i alle det selskabelige Livs Forhold, og man
kan ikke finde det underligt. Et faadant Liv var en
conseqvent Dannelfe af den Maalestok, hvorpaa det beroede,
og deune Maalestok var igjen i fuldkotumen
Overensstemmelse med det Culturliv, hvorudaf den var født, og
hvori den kom til Herredømme.
Naar en Tids almindelige Bevidsthed har skudt
Uendeligheden ud af Tilværelfen og sidder med Endelighedens
Brokker tilbage; uaar den har glemt, at Alt, hvad man i
Verden betragter eller eierf veed eller virker, kun kan haves
eller sættes, i Sammenhæng med, ja i Kraft af det
Uendelige, ter er Tilværelfens Væsen og Grund, og naar den
har udført denne Udelukkelfe, ikke i bacchantisk Rus, hvor
det physiske Liv bliver sig selv nok, ikke ihvirvlende Tummel,
hvor det Haandgribeligste kan blive det Bedste, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
