- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
109

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109
Syn har fuld Sandhed, thi den gamle Tid var prosaisk,
men phantastisk, epikuræisk, men uden Livsglæde.
Lidt efter lidt optog imidlertid dette Selskabsliv
Elementer i sig, der nødvendigvis, efterhaanden som de fik
Raaderum, maatte opløse de Former, hvorigjennem det
yttrede sig, tilintetgjøre den Maalestok, hvorpaa det
beroede, og skabe en anden. Jeg skal nævne nogle saadanne.
I Midten af forrige Aarhundrede begyndte man at
fpille Kort her i Kjøbenhavn. 0Endnu paa Holbergs Tid
blev Kortspil anseet for en udenlandsk og fornem Mode,
som det kun var Hoffet og de Store tilladt at følge, men
som for Borgerfolk ansaaes for at være, hvad man
dengang kaldte en fordærvelig Vellyst. Men tyve Aar efter
var det ikke desto mindre meget almindeligt netop mellem
Borgerfolk og en væsenlig Bestanddel af det selskabelige
Liv. Henimod Slutningen af Aarhundredet var det ganske
almindeligt, at en Mand fik sit Parti hver Aften, L’hombre,
Piqvet, Quadrille eller hvad alle disse Spil nu hedde, og
hvor stærkt man var optagen deraf, viser en lille Anekdot,
Rahbek fortæller. Hans Fader var en Aften hos en Familie,
hvor man ved Uforsigtighed kom til at stikke Ild i nogle
Dameklæder, der hang i et Skab. Den gamle Rahbek
sprang da til, greb fat i Klæderne, fik dem ud af Skabet
og slukkede saaledes Ilden, men forbrændte med detSamme
begge sine Hænder saa stærkt, at Selskabet i første Øieblik
blev angst derover. Da tog En af de Tilstedeværende
Spadille op fra L’hombrebordet og holdt den hen for hans
Øine, thi kjendte han endnu den, saa fattedes ham ingen
—Ting. Storm skrev eu »Hymne til Spadille«, hvis Ironi
vistnok træffer ganske godt.
Om Krampe og Gigt skal forvolde,
fSom tidt i din Tjeneske ftaaerj
At ei miue Fingre kan holde f
og dille Sødskende meek;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free