- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
127

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127
Mæler han slige Ord: »Trefold, ja firefold Held dem,
Hvem det undtes at bøe under Trojas taarnede Mure
For deres Fædres Blik! Du, Grækernes kjækkeske Stridsmand.
Tvdeus’ Søn! hvi kunde jeg ei paa de troiske Marter
Finde en hæderlig Død, eller ende Livet ved din Haand,
Der, hvor Hektor, er Kjæmper bold, udstrakt ved Achilles,
Slumrer hos Sarpedon: hvor Simois ruller i Bølgen
Heltenes ranede Skjold, samt Hjelm og modige Kroppe?«
Medens han mælede sligt, fra Nord et hvinende Uveir
Tvers gjennem Seilene gaaer, og hæver mod Stjernerne Bølgen.
Aarerne brydes i Kvag: Forskavnen dreier og Skroget
Lægger sig skjøns, da med taarnet Vægt nedstyrter et Vandfjeld.
Nogle sig hænge paa Bølgernes Top og den gabende Vove
Viser dem Land udi Bølgernes Rift: Sand hvirvler paa Vunden.
Den beskrivende Phantasi har sit Omraade, men hvilke
Trivialiteter komme ikke frem, naar Indholdets didaktiske
Tørhed qvæler hele Phantasiens sættende Kraft og
Beskrivelsen bliver Formen for al Poesi. Lad os tage et
Exempel og lad os vælge det berømteste Digt i den dauske Poesi
i Tidsrummet rnellem Ewald og Ølenschlæger: »Emilies
Kilde« af Pram. Ude paa Sølyst, paa den yndige Plet
ved Taarbeksbugten, hvor den skovklædte Pynt løber brat
ned mod Havet og kun levner en smal Strimmel
Strandbred mellem sig og Øresundet, boede Grev Schimmelmann.
Han var gift med en af de skjønneste, yndigste og
aandfuldeste Kvinder, der dengang levede i Danmark, og han
elskede hende høit. Da hun saa døde, endnu ung, satte
han paa det Sted nedenfor Skrænten, hvor hun saa tidt
havde gaaet og seet ud paa Havet, et Stenmonument og
gav Kilden, der springer frem fra dets Fod, hendes Navn.
Saavidt Sligt kan skjønnes efter mere end
halvtredssindstyve Aars Forløb, tør man udstyre denne Kvindes Billede
med al den Skjønhed og Ynde, som Ens Phantasi kan
raade over, og det bør føies til, at slige Kvinder dengang
vare saare sjeldne i Danmark. Den Kultur, hvormed man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free