Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
ham, der har formegen Medfølelfe for ham og forliden for
Sagen til at sige ham, at hans Poesi ikke er Begeiftring
men blot Dovenskab. Med denne negative Anerkjendelse til
Støttestav gaaer han saa videre og bliver maaske en
bindstærk Forfatter ikke paa Grundlag af en naturlig Evne,
men paa Grundlag af en dum Anerkjendelfe. Saaledes
omtrent blev man Digter her i Danmark i Slutningen af
det attende Aarhundrede, idetmindfte gjælder det om Poesiens
to berømteste Navne fra den Tid, Pram og Rahbek, skjønt
det rigtignok for den Sidstes Vedkommende ikke kan negtes,
at han var i Besiddelse af betydelige litteraire Evner og
ikke uden virlelig sand Kjærlighed til Litteratur. For Prams
Vedkommende behøves der viftnok ikke noget Forbehold.
Han har efter sin Overfættelfe af Voltaires v0rg11e11a ae
ia Qdine- 1815 føiet en Efterskrift til Øhlenfchlæger og
denne i Forbindelfe med hans litteraire Testamente 1816
aflægger netop i denne Henseende et slaaende og interesfant
Vidnesbyrd. Han tilstaaer her, at den Digtervirkfomhed,
han har udfoldet i en lang Række af Aar ligefra 1778, da
han udgav sin Overfættelfe af llu hlottee Syngespil: olneo
cie Qartroa, nu ligger ganske upaaagtet hen, saa at
Publikum ikke blot ikke mere læfer hans »Stærkodder« og hans
»Emilies Kilde«, men knapt engang veed af, at de ere til,
og han indrømmer med en næsten uhyggelig Beskedenhed,
at Publicum maaske har Ret. Men i næste Linie
forfvinder Beskedenheden og giver Plads for en dyb Bitterhed,
der hviler paa en charakteriftisk Tankegang. Hvorledes gaaer
det til, figer han, at jeg, fom Carstens og Luxdorph og
Suhm have hædret med deres udeelte Anerkjendelse, nu staaer
ganske forladt? Det kommer deraf, føier han til, at Tiden
har vendt sig, men vendt sig til det Værre; nu løber den
efter »Genialskheden« og berufet af denne regelløse,
uforskammede Tøilesløshed har den tabt Øine og Øren for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
