Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 141
Prindsessens Deilighed, og skal det være Alvor, saa er Noget
af Deiligheden forsvunden og Helga bliver for Læserens
Phantasi blot til en særdeles indbringende Kone, eftersom hun
kan faae Kornet til at modnes blot ved at see paa det.
Endnu værre gaaer det, naar Pram skal til i Dramaet at
fætte Aarssags og Virkningsforholdet ligefrem. I hans
Lystspil: »Ægteskabsskolen« findes Et og Andet baade i
Dialogen og Charakterskildringen, der er sandt og tildels
ogsaa morfomt, men Bevæggrundene, hvorefter disse
Personer handle, ere, saa snart de komme udenfor den tørre
Forstandsmæssighed og gjennem Lidenskaben komme i
Beroring med Ideen, rene Daarekisteindfald. Albert
Stjernholm træder frem som en fin, dannet og ædelttænkende
Mand og Skildringen af ham er paa dette Punkt ret vel
udført. Han bliver skinfyg paa fin Hustrn og Grunden
dertil er ret antagelig. Men hvad Pram faa lader ham
gjøre af Skinfyge, er i phychologisk Henfeende ligefaa fjantet,
som det i ethisk Henseende er flaut. Men kan en Digter
ikke engang gribe og fremstille Ideen, hvor den rører sig
simpelthen som Aarsag og Virkning, saa vil det let forstaaes,
at han endikke aner dens finere, inderligere Tilværelfe. Pram
har ingen Ide og kjender ingen Ide. Men uden Ide ingen
Begeistring, og uden Begeiftring ingen Poesi. Hvad Pram
har skrevet, har af og til historisk Interesse, men Intet,
ikke det Allermindste har æsthetisk Værd, endikke hans
berømte Digt: »Emilies Kilde«, som Rahbek endnut 1825
kaldte » en af de ædelfte Perler i den danske Litteratur«.
skjønt den visfelig er faa uægte, som det vel er muligt.
Om Rahbek kan man nu vistnok ikke sige, at han var
ideløs. Tvertimod, naar han strax i sit første Skrift:
»Breve fra en gammel Skuespiller til hans Søn« bestemt
staaer paa den Tanke, som han ofte senere, men bestandig
mattere og mattere vender tilbage til, at man for at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
