Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
ester sit Begreb, saa at Øiet blot kan see og ikke høre,
Øret blot høre og ikke see, saa ere de dog alle tilsammen
ikke blot forbundne til en Helhed, der fremkommer som
Resultat af deres Sammenlægning, men beherskede og baarne
af denne Helhed og Enhed, saa at de, loste af fra deu,
høre op ikke blot med at virke men endogsaa med at være;
en afhugget Haand er ikke en Haand men en død Haand.
I den menneskelige Organisme findes altsaa tkke blot en
Mangfoldighed af Dele, der hver vil sit, men tillige en
Helhed og Enhed, der ikke er tllstede paa noget enkelt
Punkt, men som dog er alle der enkelte Deles Betingelse
og Begrundelse. Denne Tanke gjennemfører nu Steffens i
sin Betragtntng af det hele Universum, af Naturens og
Aandens Liv. Det Endelige har ingen Realitet uden i det
Uendelige, det Tintelige ingen Realitet uden i det Evige.
Alle Livssphærer, alle Endelighedens Former have deres
Betingelse, deres sidste Begrundelse deri, at Alt er en
Helhed, en Enhed, og har et usynligtCentrum, der behersker
det. Ikke at have Følelse herfor, er at være tbarbarisk og
spidsborgerlig, thi det er denne Følelse, der er Moder til
alt Stort og Godt i Livet; det er Anelsen af denne
Tilværelsens Continuitet, der, »naar den træderlevende, skabende
frem i Menneskets Sind, kaldes Poest«. Det var dette,
Stesfens sagde til Øhlenschlæger, og hans Forelæsninger,
saaledes som de foreligge trykte, lader En forstaae, med
hvilken tldfuld Veltalenhed, med hvilkene gjeunemborende
Haan han har sagt det. d
Men hvorledes maatte nu en saadan Tale klinge i
Ørene paa en Tid, som netop havde faaet alle Livets
Sphærer skaarne over og netop var stolt af at have faaet
dem indgjærdede som endeligt begrændsedeOmraader? iØrene
paa en Slægt, der ikke kjendte Tilværelsens Helhed og Enhed
uden som en ttlfældig Sum af de mangfoldige, mod hinanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
