Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Hvad er det for et Kjærlighedens og Befrielseus Land, de
seile hen til? Er det Sverrig? A! nei! Naar man har læst
det attende Aarhundredes Digtere, saa veed man, at det er
Guldalderens Land, de styre til. g
Thi saaledes forholder det sig. Da Steffens slap
Øhlenschlæger ud af sin Favn, og Øhlenschlæger begyndte
at tale, saa var det ikke Stesfenses Syn, der lyste, ikke
Stesfenses Overbevisuing, der klang, men hans egen. Det
var haus eget sjælelige Indhold , saaledes s om den gamle
Ttd havde givet ham det, og saaledes som det slumrede
uden Luft og uden Lys i hans Indre, der ved Exemplets
Magt steg op i Bevidsthedens Dag og samlede sig i
Begeistrtngens Syn, og Øhlenschlægers Poesi griber derfor,
uden at have det Allermindste med Steffens eller den tydske
Romanttk at gjøre, enhver af Udvikttngens Traadde netop
der, hvor den gamle Tids Bevidsthed slap dem. Jeg skal
vise det.
Den gamle Tid var paa det religiøse Omraade endt i
et religiøst Rulpunkt. Af den chriskelige Reljgion havde den
borttaget det egenlig Ehristelige og kun beholdt det tilbage,
der omtrent kunde siges at tilhøre alle Religioner, og som
gjorde Ehristendommen ttl en foruuftig Form for den
naturlige Religion. At Ehristus var Guds Søn, at Gud i
Christus var dlevet Meuneske og at denne hans
Meuneskeblivelse, hans Fødsel under Syndens Vilkaar, hans Liv
uden Synd, hans Ltdelse og Død var Menneskeslægtens
Frelse, dette lød i Tidens Øren som en tom Tale, for
hvilken man var ganske ltgegyldig, som en Gaade man
atdeles ikke brød sig om at løse. Det Mirakel, der er den
chriskelige Religions væsenlige Indhold, stod i Fritænkernes
Bevidsthed som et Bedrag, der opriudelig skrev sig fra det
onde Mørke og det slette Vtldrede i den menneskelige Sjæl,
og som heller ingensinde havde havt Audet at støtte stg tilx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
