- Project Runeberg -  Gustav Adolf og Trediveaarskrigen /
72

(1909) Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

som din egen! Misbrug det ikke, om han er dig god, og
undgaa alt, hvad du merker kutide være ham ubehageligt,
vidende, at af hans Hengivenhed afhænger, næft Gud, al
din Velfærd. Opfylder du dette, saa ved jeg vist, at han
til Gjengjæld vil yde dig den Kjærlighed og ^Ere, som dig
bør, og at den høieste Gud vil velsigne eders ^Egtefkab med
Glæde og Lykke, som jeg og dagligen og troligen beder."
Hans Bøn blev hørt, og Svigersønnens og Datterens
lykke-lige Samliv forøgede Forældrenes Lykke. Men, om end
fent, saa kom dog Ulykken ogsaa her som overalt, men stødte
her mod et Bryst, som den ikke overalt træffer. J 162^
bortrev Peften hans ældste, haabefulde Søn, den 26-aarige
Guftav. „Hvilken Sorg," skriver han, „dette har været for
mig, det kan enhver nok dømme. Dog fynes det mig bedre
straks at tage Trøst af Guds Ord og af Fornuften end
senere hett af Tiden, som dog tilsidst lindrer al Sorg, hvor
svar den end i Førstningen monne søles." To Aar ester
besøgte den førnævnte Kristina sitt Mand, medens han var
sysselsat i Krigen i Tyskland. Hun blev der angreben af
Pesten og døde i sin Mands Arme. „Elskelige, kjære Søn,"
skrev Oxenstjerna da til ham, „jeg vil ikke for eder omtale
min og min Hustrus Sorg, og derved sorøge eders, da jeg
vel ved, at denne ogsaa uden saadant maa være stor nok^
thi jeg kjendte jo noksom eders og min salig Datters
kjær-lige Samliv. Jeg for min Del skal visseligen søge i
^d-myghed at bøie mig under Guds Vilje. Hatt giver og han

tager ^ velsignet være hans davtt! Jeg tviler ei heller otti,
at J som en Mand med Fornuft og Taalmodighed vil bære,

hvad Gud har paalagt. Men det beder jeg den fantme Gud
inderlig og daglig, at min Hustru med sit Moderhjerte og
dertil sin Alderdomssvaghed maa finde Styrke og Mod til
at bære ett saa stor Ulykke. Den afdøde beklager jeg ikke.
Htin er bortrykket fra denne Verdens Ondfkab og Elendig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:46:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaog30aar/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free