Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udsætte sine egne Folk og rürnbergs Jndbyggere for
Hun-gerens og Peftens forenede Ødelæggelser. Da han ved de
erholdte Forsterkninger ^var bleven jevnsterk ttted sin Fiende,
kanske endog lidk overlegen, besluttede hatt at gjøre Emde
paa dettne uhyggelige Sultekrig. Allerede deu femte Dag
efter Oxenstjernas Ankomst førte han fine Tropper tid af
Leiren og opftillede dem paa Bredden af regnitz
ligeover-sor Aspach og Alteuberg, hvilke Høider han begyndte fterkt
at beskyde, tideti dog at knutte lokke Wallenstein srem sra sine
Forskansninger, og Gustav Adolf maatte drage fig tilbage
til rürnberg. Men Synet af den almindelige Elendighed
drev ham til at gjøre et endnu djærvere Forsøg, nemlig ttted
Storm at drive Fienden tid af siite Forskansninger. Sagen
syntes vanskelig, ja noget nær ugjørlig^ Høvdingerne
sra-raadede^ Soldaterne mistvilede^ men Kongens Beslutning
var urokkelig. Han havde ogsaa andre, hemmelige Grunde.
To Soldater var efter Overenskomst rømte over i
Wallett-steins Leir, forklædte, den erie fom Marketenter, deit anden
som Sadelmager. Disse havde paataget sig titider
Sveit-skernes Angreb at sætte Jld paa Wallensteins Leir og
der-ved tidbrede Uro og Forvirring. Eu af de keiserlige
Høv-dingers Kammertjener var ogsaa bleveti fangen af
Svett-skerne, hvem han indbildte, at eii Bevægelse, som man havde
merket paa Altenberg, sremkaldtes ved Wallensteins
Af-ntarsch, som alt var begyndt. Jfølge disfe Omstændigheder
tog Gustav Adolf fin Beslutning og gik ratten mellem deit
23de og 24de August 1632 med hele sin Hær over Furth
lige mod Fienden.
Wallenstein paa sin Side savnede heller ikke Kundskab
om Svenskernes Foretagender, da ogsaa han havde sine
Spioner, sont gav ham nøiagtige Underretninger. Disse
blev vel grebne og hængte^ men Lykken begunstigede ham
paa en anden Maade. Gustav Adolss ene Spion blev gre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
