- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
8

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

TRÆTTE MÆND

en Streg over det, en fælt tyk Streg. Nok et Glas
01 . . .

–Det gaar ikke. Det gaar altsaa ikke,
simpelthen. Denne formentlige Kur er værre end
Sygdommen. Jeg blir bare simpelthen Idiot, gal . . .

— Elendigt hjerteweh sidder jeg der blandt
Banditterne og smertes efter hende; i det fæleste, vildeste,
hundevittigste og svinegemytligste Lag tørster min
Tunge efter at faa nævne hendes Navn, at faa sige
noget, som minder om hende, som fører hen i
Nærheden af hende, sige noget, som kunde forraade mig,
forraade min latterlige, latterlige Kjærlighed; men de
er gemene og ugudelige og snakker om Tøser og
Blaa-strømper og andet uvedkommende, og Blytt gjør
liderlige Vitser, og Bjølsvik sidder og brøler om Fanden
og hans Pumpestok . . . Jeg drikker og drikker og
svælger min Kval, indtil jeg ikke kan længer; springer
op og gaar min Vei; Mathilde, Mathilde . . . Selv det
tarveligste Kvindfolk vil forstaa min Vaande bedre end
disse gemene Mandspersoner. — Naturligvis er hun
ikke hjemme, det Asen; netop den Kveld ikke hjemme;
jeg vanvittig; ikke Tale om at gaa til det dydige,
kjedelige Homansby nu; jeg maa træffe nogen, snakke,
vrøvle, vise frem mit blødende Hjerte, om det saa var
for . . . æsch. —

— Jeg faar gjøre som jeg pleier: agere Forfatter.
Betro mig til Papiret; det er i det mindste rent. Og
kanske dette en Gang i Verden kunde bli en Roman?
Hvem ved. I alle Tilfælde: samle, ordne alle de
Notitser og Impressions jeg i det sidste Aars Tid har
rablet ned; skrive om hende, alt, alt om hende; dukke
under og drukne i disse smaa, rare, deilige, dumme
Minder ... Og imidlertid sidder hun her, bag mig,
og ser frem over min Skulder; ser forundret paa alle
disse rare Ting med sine dunkle, dybe Øine. Aa,
jeg føler hende nok; hun er her; især om Aftenen;
da hører jeg mangen Gang hendes Aandedræt omkring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free