Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
TRÆTTE MÆND
det dumme er, at det altsaa vilde være saa rent uden
Grund . . . [Senere Anm.: aha’.]
*
Egentlig er det for latterligt at gaa saadan og være
„Kammerat" med en ung, vakker Pige; Manden i
mig skammer sig lidt. Man kunde bruge Tiden
bedre. [Aha!]
Tænke sig: ikke gjøre saa meget som et Forsøg
engang paa at hidføre dette intimere Forhold som er
det eneste mulige og naturlige mellem Kvinde og
Mand! Ikke engang ville egentlig! Det er latterligt;
det er uanstændigt. Hun maa jo simpelthen
foragte mig.
Og imidlertid gaar jeg og gjælder for en Allerhelvedes
Fyr, og hun muligens snart for — noget andet.
Det gaar ikke. Enten frem eller tilbage; dette her
er Idioti. — Det ene vil jeg altsaa ikke, kan jeg ikke;
selv om jeg ellers vilde ind i alt det der, — hun er
ikke slig; hun har denne absolute kammeratslige Tillid,
som afvæbner. Altsaa det andet: slutte. Egentlig
begynder hun ogsaa at optage mig lidt mer end
sundt kan være for en velagtet Ungkarl og
Departements-mand; det duer ikke; det er meningsløst.
Ende paa det Kapitel!
IV.
(p. t. Bergen 20de Juli.)
Der blev altsaa naturligvis ingen Ende paa Kapitlet.
Jeg skulde bære mig hensynsfuldt ad, ikke bryde
overtvert; trække mig ganske langsomt og elegant og
upaafaldende ud af Historien, og saa gik det derefter.
Hvorpaa jeg benyttede „Ferien" som Paaskud og
fordampede.
Nu gaar jeg her og er ikke i Bergen. Jeg saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0026.html
