- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
28

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

TRÆTTE MÆND

Jeg trækker paa Skuldrene, — —

— — Han „afslørede" iaften høitidelig — i Dr.
Kvaales, Maleren Blytts samt min ringe Nærværelse

— det sidst indkjøbte Billede . . . som jeg næsten
skulde tro han har kjøbt af Hensyn til mig. Han
véd da vel, at det var hun som var min „forrige"?

— Det er ellers ikke noget Portræt; det er et Interiør,
og hun er bare Staffage. Hendes Far har malt det;
det er fra Tiden før hun blev gift. Det malerisk
interessante ved Billedet er den delikate Behandling af
Lyset — eller af Skyggen, om man vil —; men det
var bare hende jeg saa, min engang saa varmt elskede
Eline. Hun staar i Baggrunden og ser ud af Vinduet.
Vidunderlig fint afhæver hun sig mod det matte,
graa-hvide — murgraa-hvide — Lys der udenfor. Jeg
kjendte hende i hver Linje. Det lille karakteristiske
Hoved (med det svære, rødligblonde Haar opsat i
Nakken) har akkurat den rette gratiøse Heldning og det lille
speidende Skraakast halvt opad; den matbrune Nakke
med Koralbaandet skinner delikat frem gjennem
Halvskyggen; under den rige Haarbølge titter nysgjerrigt et
lidet rødmende Øre frem med sin lidt zigeuneragtige
Guldstas; over de fine, kjække Skuldre og den fint,
men fast modellerede Ryg en rødbrun Damaskes
Slo-brok; Underpartiet altsaa en Kjende for lavt. Jeg blev
ganske vek om Hjerte; men det gik fort over. Hun
er et afsluttet Kapitel, desværre.

Dengang da hun gik hen og giftede sig med denne
modbydelige Pukkelryg — hvad var det nu, vi kaldte
ham ? Peter Tordenskjold, ja, Vandskabsmaleren —,
var min Forelskelse som strøgen væk. Det var mig
dog for ækelt. Tænke sig hende beflækket af hans
Kys — æsch; mer end nok . . .

— — Rædselsfulde Idiot som jeg var. Hun gjorde
vist det der bare for at ærgre mig. Jeg var vel
egentlig den udvalgte. Og saa skræmme hende fra
sig ved alskens elendig Dumhed og Mangel paa Op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free