Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
TRÆTTE MÆND
Over Verden skygger
den store sorte Fane.
Døden rider sin lurvede Hest,
alt det levendes Bane.
Døden rider sin lurvede Krik
over blegede Vænger;
lavt paa Himmelen hænger
Solen med brustent Blik.
Alle Blade visner.
Alle Spirer falmer.
Skogen i Stormen svaier tungt
og synger Ligfærdssalmer.
Sorte og tause Aaerne gaa
mellem gulnede Buske;
kan ikke længer huske
Sommerens Himmel blaa.
Alle Menneskehytter
stille til Vintren sig stænger.
Bonden bjerger den sidste Potet,
kan ikke vente længer.
Løvet drysser fra Grenene ned
som døende Sommerfugle.
Bjørnen søger sin Hule;
nu vil han have Fred.
Sommertøiet vi slænger;
snart kan vi vente Sneen.
Ingen Landturer længer!
— Nu gaar vi paa Kafeen.
Maa jeg faa se den sidste Avis?
Hvad gjør man i Parlamentet?
Intet? Det har jeg ventet.
Hvad skriver man fra Paris? —
Man kunde blive bange
og tro, at Livet tabte.
Men tænk blot paa de mange
Frø, som Sommeren skabte.
Man bærer Høstens Melankoli,
bare ei de blir glemte . . .
Nu ler de, stille og gjemte:
„Vi lever over. vi!" —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
