Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
TRÆTTE MÆND
hun dog — ikke blot tildels, men i alt væsentligt —
den, med hvem jeg kunde komme overens — jeg, som
jo ogsaa selv er saadan lidt aparte . . .
Og jeg sidder timevis og drøfter disse samme
Spørgsmaal om igjen og om igjen, uden Ende og uden
Begyndelse. Resultatet er bestandig negativt; men lige
fristende er Legen. Og jeg gaar tilsengs Kl. 2 for
at vaagne imorgen med alle Nerver sitrende. —
Nei; ikke skrive ....
*
(Søndag Aften.)
Denne Kvaale er en forbandet Pessimist.
„De er saa naive, disse Bohémer," gneldrede han
iaften hos Jonathan; „de tror at Ægteskabet kan
„grundes paa Kjærlighed"; skulde man ha hørt sligt?
hvad er Kjærlighed? — Det er jo ikke andet end
Savnet, Tørsten . . . eller hvad vi skal kalde det . . .
og man er da for Pokker ikke tørst længer, naar man
har faaet drikke?"
„Naa," mente jeg, „er Vinen god, blir man tørstere,
jo længer man holder paa."
„Ja, men drikker man over Tørsten, kommer
Kateren; det er fysiologisk."
„Men den gaar over, og man drikker igjen."
„Det er Vanedrikkeriet, og der er vi ved Sagen,
Far: Ægteskabet er ikke grundet paa Kjærlighed,
men paa Vane. Man bryr sig ikke en Døit om
hinanden, men hænger sammen alligevel, paa Grund af
en Vane, som jagu ofte er noksaa —" (Skuldertræk).
Georg Jonathan satte Monoclen i Øiet og sa:
„Ægteskabet er en bekvem Indretning for dem, som ikke
elsker længer."
„Herregud," sa jeg, „lad være med det
Ægtemands-lapseri. Vi véd jo meget godt, at der er
Kjærligheds-forhold som vedvarer."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0058.html