- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
62

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

TRÆTTE MÆND

eller anden Pøbel —, bare fordi hun indbildte sig, at
det var nok for en Kvinde i denne Verden at være
hæderlig. —

— — Jeg vil slutte med dette her. Nu gaar jo
jeg i min Tur og kompromitterer hende.
Kompromitterer hende værre end nogen af de forrige . . .
Hun har altsaa absolut ikke Begreb om dette her.
Altsaa faar jeg bruge Viddet, som har det. Lade
hende gaa her og definitivt spolere sit Rygte, berøve
en brav Kvinde hendes eneste Eie, alle hendes
Udsigter, hele hendes Fremtid, og det uden at kunne
eller ville yde nogetsomhelst Vederlag . . . det er
simpelthen ikke at handle som gentleman. Jeg har
følt det hele Tiden; nu ser jeg det klart; ergo . . .

XIV.

Haabløst. Selv om jeg var stærkere end jeg er
— pludselig træffer jeg hende, og da er det forbi; der
er jo absolut ingen Grund til at være uhøflig. Og
kommer jeg med dette om hendes Rygte, blir hun
ærgerlig. „Overlad De det ganske roligt til mig at
passe mit Rygte," siger hun, ikke uden Foragt i
Stemme og Blik.

Naar jeg saa kommer hjem efter en saadan Tur,
blir jeg siddende her til langt paa Nat, tænkende,
drømmende, misfornøiet, syg. Hvad skal jeg gjøre? Til
syvende og sidst maa jeg ha fat i hende. Ægteskab er
udelukket. Paa hvilken Maade kan da dette andet
indledes, saa det ikke skal bli for stygt?

— De samme Tanker om igjen og om igjen; den
samme Tankering rundt og rundt i voxende Fart, til min
Hjerne værker; bestandig lige interessant og bestandig
lige haabløst er Spørgsmaalet; jeg mærker hverken
Time eller Tid, er saa optaget gjennem hele mit
Selv, som om jeg var Gud og sad her og regjerede
Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free