- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
64

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64 TRÆTTE MÆND

kast til et Brev, som paa den utvetydigste Maade
skulde sige hende, at dette her ikke er ment som
Mangel paa Agtelse; tvertimod–-

— — Disse rent løse Forhold er til syvende og
sidst alligevel de, som der er mindst Lidelse og mindst
Vrøvl med.

Hun lysner op over hele det letsindige, forsorne
lille Gesicht, hopper om Halsen paa mig og ler og
siger med denne skøier-muntre, naivt-lystige
Jentestemme og Stavangerdialekt: „Nei, naa kan du tro,
du kom tilpas! Naa var jeg rigtig saa lei af mig, saa
jeg vidste hverken ud eller ind . . . Nei men nu skal
vi vel ha det morsomt, skal vi ikke?"

„Jo lad os bare faa noget at drikke,
Mathildebarn."

„Ja, det skal du faa, Gutten min. Nei, saa du har
da ikke glemt mig rent ligevel! Du kommer saa
sjelden nu? Vi pleiede da altid at ha det saa godt
sammen, vi; ja, ikke sandt da? Ha-ha-ha, Skøieren;
ja nu skal du faa 01. Eller Vin kanske? He—?"

Og jeg sætter mig i Sofaen, og hun bringer Varerne,
nynnende paa en eller anden Skøiervise. Hvorpaa
Sladderen gaar løs. Gud, hvor hun snakker! Og
hvor denne naive, bløde, barnlige Dialekt passer
fandenivoldsk til de mer eller mindre freidige Historier,
hun disker op med! Jeg lader Kværnen gaa og sidder
og hviler mig; Dialekten er mig saa morsom. — „Nei
nu hører du ikke efter igjen!" — „Jo da, jo da; fortæl
væle. Kom dere virkelig paa Stationen altsaa?"–

— „Naa, hvordan lever du forresten? og hvordan
lever dine Venner?" — „Jo Tak, bare bra. Ja du
maa forresten ikke tro at jeg har saa mange Venner!
Det er ikke andre end han Gammeln, og saa de gode
gamle Bekjendte da, som husker mig fra fordums Tid
. . . jeg kan da ikke si nei til dem vel? saa snille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free