Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
TRÆTTE MÆND
og plager og martrer mig med en Historie som . . .
en ren Latterlighed, som der ikke engang kunde gjøres
en ordentlig Komedie af; martres, slides, mister
Søvnen; snart har jeg min Hovedpine; og om tre Maaneder
er jeg gal. For ingen Ting!
Jeg blir Pessimist. Verdenshader. Hele min
berømte Resignation gaar fløiten; Livet ligger der atter
foran mig som en Isørk; en svart, forfrossen Hei med
Snefonner og Haalker; ikke et Menneske; ikke en
Hytte; ikke et oplyst Vindu nogetsteds; ovenover intet
andet end en ensfarvet, snegraa Vinterhimmel uden
Stjerner, Maane eller Sol; men langt ude høres
Havbulder, og i den Retning gaar Veien; i det Hav skal
jeg drukne engang.
Og det forekommer mig, at hvis jeg kunde bli enig
med hende, vilde alt pludselig bli anderledes.
Vaar-solen vilde bryde frem med Søndenvind og mild Luft,
og Isørkenen vilde bli relativt gemytlig.
Naa; mande sig op, for Fanden. Saadant noget
Sludder–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
