- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
72

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

TRÆTTE MÆND

— Jeg holdt paa at omfavne ham ikveld. Det kan
dog ikke være saa rent umuligt. Fru Klem er ganske
vist en udmærket Dame; men „enestaaende" . . . Det
gjælder altsaa bare om den Ting at finde en, hvis
nervøse Væsen er saaledes stemt, at det klinger
harmonisk ind i ens eget. — „Bare" det, ja — Tak!

•–Aa Fanny, Fanny . . . hvis jeg kunde stemme

dig lidt om ! —

— Forresten er det jo forbi. Hun undgaar mig.
Jeg har set hende to Gange paa Gaden ; hun gik mig
roligt forbi; saa mig ikke.

Adjø, Dumrian . . .

*



Det skulde dog ikke være saa farligt!

Hvordan blir disse Ægteskaber til ? — Saa tilfældigt
som muligt. Man bor i en Smaaby, hvor der findes
bare én Ikke-Umulighed; hende blir det altsaa, skjønt
man har set hundrede man likte bedre.

Man omgaaes i længere Tid en bestemt Kreds; man
er netop i den rette Alder. Inden den Kreds er der
en som „tiltaler". Pludselig er det afgjort, — skjønt
man kanske for et Aar siden havde sine Øine paa en
rent anden Kant.

Man bor hos en Enke der har Døtre. Man bor
længe hos den Enke; efterhvert opdager man, at den
yngste af de Døtre dog ikke er saa gal. En vakker
Dag staar Forlovelsen i Avisen — skjønt Vedkommende
egentlig slet ikke havde tænkt paa at gifte sig.

Saadan gik det med min gamle Ven Musikeren —
lad ham hede Brun. Det var et temmelig vovet
Experiment; — han er en brav, men nervøs Natur,
og hun var . . . noksaa almindelig; slet ikke særlig
fin; falden efter en Dyrlæge.

— Det var Søndag idag, og klart, klingende
Frost-veir; — jeg var tidlig vaagen og laa netop og tænkte
paa dette her; saa faldt det mig ind at jeg havde en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free