- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
75

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

75

Piben ..." — Jeg sætter op mit troskyldigste Smil.
„Ja De kan tro, jeg kjender det, Frue. Jeg er saa
sint om Morgenen, at jeg kunde æde Smaabørn. Det er
simpelthen et Slags Galskab; man er utilregnelig." —•
„Ja, ikke sandt? —Saa De kjender det ogsaa? det
maa være vondt." —

— Uf, saadan en Scene kan skræmme selv den
modigste. Denne hvæsende Undertone af længe
sammensparet, møjsommelig tilbagetrængt Ærgrelse . . .
Gud, hvad maa ikke den snille, nervøse Fyr allerede
have lidt af alle de Millioner Naalestik . . . inden han
kunde drive det til en Skandale som den der, —
oveni-kjøbet i en Ungkarls Nærværelse!

—- Nei; det er bedst som det er. Jeg svælger
Forelskelsen, om det saa skal koste mig et kortere
Ophold paa Gaustad.

c

Det skal nok gaa. Jeg er stærkere end jeg
troede.

Dybt inde i Sjælen, bag Bevidstheden, sidder hun
jo; bestandig; som en hemmelig Svie; men der maa
hun ogsaa bli. Og om i et ubevogtet Øieblik denne
svære, tunge Følelsesbølge kommer skyllende ind over
Bevidstheden som Havet, naar det bryder et
Marsklands Dæmninger, — jeg tvinger den tilbage og
reparerer Volden.

— Og saa besøger jeg Mathilde. Sidder der og
hører paa hendes Snak, d. v. s. ikke saa meget paa
det som paa hendes sorgløse Stemme og den naive,
barnlige, vuggevisebløde Dialekt. Og hendes Latter,
som der ikke er nogen Understrenge i, ingen vibrerende,
efterklingende Tone af gjennemkjæmpet Sorg, bare
freidigt, forvorpent Skøieri, bare tateragtig
Forbryderletsindighed. — Ja, hun har Humør, den ægte
Jordbeboers Humør, Vildmandens, det mætte, legende Dyrs
Humør, Zigeunerhumøret, medens vi tunge nordiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free