- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
80

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

TRÆTTE MÆND

Hun synes jeg er saa forfærdelig overlegen. Saa
sikker, saa ovenpaa, saa paa det rene med alt; „er
virkelig De i Tvivl om noget?" — „Kan virkelig De
staa fast?" — „Er det muligt at De kan kjede Dem?"

— „Véd ikke De hvad De skal tage Dem til?" —
osv.; det ene forbausede Spørgsmaal efter det andet.

Jeg, som udfylder mine ledige Stunder med
Selvmordsplaner, — jeg kan altsaa bli taget for en ren
Oppesen! — bare fordi man har den Smule Takt:
ikke til Hverdags at gaa med Hjertet udenpaa Vesten.

— Jeg havde sgu troet at min Maske var temmelig
let gjennemskuelig, jeg. —

— Men det er vel slig. Vi gaar alle og tager feil
af hinanden. Hvem Pokker gider se efter, hvad der
kan være bag den og den Maske; vi tager altsaa
Masken for god, og er ovenikjøbet taknemlig, fordi
Folk lyver lidt for os. Hvilket Helvedes Hundehus
og Galehospital vilde ikke Verden bli, om vi
allesammen viste vore sande Træk, og gav os til at hyle
som Hjertet lider til! —

Hvad vi kjender av Menneskene er bare Overflade.
Under disse Overflader lurer alle Slags rare Dyr, ækle
Dyr og fæle Dyr, Vanvittige, Forbrydere, Selvmordere,
Vildmænd . . . Hvem véd hvad der f. Ex. dølger sig
bag Masken Georg Jonathan? — En Skeptiker kanske
til syvende og sidst; en Menneskeforagter? Maaske
holder han hver Aften, før han lægger sig, sin Andagt
foran en Flaske Morfin? Hvem véd?

Mange sørgelige og skrækkelige Ting gaar for sig
paa alle de stængte Hybler, hvor det løsrevne,
skrøbelige Individ pludselig ser sig indestængt med sig selv

og sin egen rædde Samvittighed.

*



„Kjære, kjære Fanny. Jeg kan ikke leve uden
Dem. Men jeg kjender mig selv og véd, at det bare
vil føre til fælles Ulykke, om vi forsøger med et Ægteskab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free