- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
84

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

TRÆTTE MÆND

mænd kan det; vort demokratiske, anstrengte Liv lærer
os kun at holde Foredrag eller at diskutere. Hun kan
det ikke heller. Hun er for meget Autodidakt; har
formodentlig ogsaa tiet for meget. Den afslebne Lethed,
den beherskede, jevne Naturlighed, den Kunst at glide
roligt og frit henad en Samtales Strøm, at kunne sige
gode Ting uden at understrege, og de nødvendige
Trivialiteter uden at blive kjedelig . . . den Kunst kræver
Skole. Mellem Ægtefolk som skal leve sammen daglig
gjennem Aar, maa der kunne føres dannet Samtale,

hvis Forholdet ikke skal blive den rene Fælhed.–

— — I mit trætte Hoved arbeider for Tiden en
Sisyfus ved Dag og ved Nat. Han vælter denne
ene og samme Tankes Sten ustanseligt, vælter den og
slipper den igjen, vælter den og slipper den, bestandigt,
uophørligt, til min Hjerne gløder.

XVIII.

Hun fører mig opi et underligt Selskab: Skolemestre,
Lærerinder, Seminarister Kunstnerelever, altsammen
bra Folk, men ufærdige, underlegne, i Regelen med
dette subalterne ved sig, som følger med Bevidstheden
om ikke at staa fuldt paa Høiden.

En sørgelig Slægt, denne Mellemrace. Ikke uvidende
nok til at være lykkelig, og ikke vidende nok til at
kunne resignere, hyler den og vrider sig i et Slags
aandeligt Hysteri. Snakker over sig om „store Idéer"
og „store Sandheder", som de tror indeholder
Saligheden for de indviede, men som de selv altsaa ved
Skjæbnens Uretfærdighed — nemlig Pengemangel —
er udestængt fra, i hvilken Anledning de anser sig
berettigede til at hade Gud og Mennesker og Alverden.

Det skulde synes let at forklare dem, at de Videndes
Lykke er svært problematisk; at det at „være paa
Høiden" vil sige: at vide, hvor endeløst lidet der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free