- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
86

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

TRÆTTE MÆND

eller anden Handelsfyr; „men det var vist ikke noget
saadant —." „Og saa længe man ikke med
Bestemthed véd noget galt om et Menneske ..." osv.

Gives der en latterligere og umuligere Situation
end min? — Hun er ikke min Forlovede, heller ikke
min Elskerinde, skal heller ingen af Delene bli,
sandsynligvis ; — ikke desto mindre gaar jeg og fortæres
af Tanken om, at hun muligens kan have havt et
Forhold . . . jeg! — som endnu den Dag idag
besøger Mathilde! ... og lider alle Helvedes Kvaler i
den Anledning.

En skrækkelig Ulykke at forelske sig udenfor
sin egen Kreds. Der tales et andet Sprog i de andre
Lag; der hersker andre Begreber, sogar andre Følelser;
maaske er det for hende en selvsagt Ting, en Ret, en
Selvopholdelsens Pligt, at tie med alt hvad der kunde
skade hende i Beilerens Øine.–-

— Hvad er Skinsyge? Der er formodentlig ikke
engang nogen Franskmand som kan give en
udtømmende Definition. Jeg kan selv ikke klare min
Tilstand for mig. Jeg véd bare, at jeg lider —
meningsløst og ubeskriveligt.

Det er ikke Skinsyge. Det hele kommer jo ikke
mig ved. Det gjør mig bare saa ondt for hendes
Skyld. Det er Synd, det er forfærdelig Synd, om en
saa pen og bra Pige skal være bleven tilflækket og
udskjæmt i den brutale Kamp for Existensen, som
raser der nede i „Folkedybet", hvor man simpelthen
ikke har Raad til saadan Luxus som Finfølelse,
Sjælsrenhed, Sandfærdighed, Stolthed . . . Modbydeligt.
Oprørende. Georg Jonathan har Ret: Samfundet maa
væltes!

Men hvad der er mest tragisk, det er, at denne
samme Pige muligens — og sandsynligvis — har
kjæmpet den tapreste Kamp hele sin Ungdom igjennem
for at holde sig fri af alt Smuds, og at hun virkelig
har reddet sin Renhed ... og naar hun saa staar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free