- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
94

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

TRÆTTE MÆND

skulde miste Bevidstheden ; maa rive mig løs — som
man i Drømme maa rive sig ud af et Mareridt.

Speilet er et uhyggeligt Instrument. Man staar som
Ansigt til Ansigt med sin Dobbeltgjænger — har
kanske en vis uklar Trang til at kaste sig over denne
Fyr og kværke ham; for hvad Fanden vil han mig?
-— eller som Ansigt til Ansigt med sin Sjæl, hvilket
Fænomen fylder mig paa engang med en religiøs Angst
og en fortvivlet-fræk Nysgjerrighed. Endelig engang
faa Rede paa dette Spøgelse som staar bag hele min
Existens, men som jeg ikke paa nogen mulig Maade
kan faa Kloen i! — ikke engang faa Sikkerhed for at
det overhoved er der. D. v. s. noget maa der jo
være, et Agens, et Drivhjul (som sandsynligvis ved en
eller anden uendelig Drivrem staar i Forbindelse med
det transcendentale Verdensmaskineri); og hvorfor kan
det ikke ligesaa godt hede Sjæl? Maaske er det
Verdenssjælen selv, der sidder bag sit Skjærmbræt som
en Dukketheater-Direktør og trækker i de Traade som
bringer mit kjødklædte Skelet til at hoppe og danse
og begaa alle disse Meningsløsheder, dem han med
guddommelig Barnagtighed morer sig over. —

— — Snakkede iaften hele Tiden om „Kvinden".
Gav alskens Theorier tilbedste, anklagede og forsvarede
hende vexelvis. Ingen forstod hvad der ståk bagom.
Agent Lunde, der naturligvis, som alle mislykkede
Ægtemænd, drikker, meddelte os i sin Fordillethed, at
han egentlig havde ladet sig skille fra sin Kone fordi
hun „smattede naar hun aad"; — det tror jeg sgu
gjerne. En ældre, ækel Ungkarl, som jeg saa for
første Gang, fortalte, at han var en saa god Ven, at
naar han fik Besøg af Kammerater fra Provindsen,
laante han dem sin Mætresse . . . hvilket vakte
Munterhed i Svendenes Leir, blandet med en vis
Forundring. „Gjør De virkelig det?" sa de og gabte.
Saameget Venskab havde de ikke tænkt at der fandtes
i Israel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free