Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
97
Kamp ... alt hvad der findes i mig af Energi har
altsaa endelig taget sig sammen for at gjenvinde
Friheden. Jeg vrøvler og disputerer, danser sogar, og
kan paa den Maade fordrive hende for en
Aftenstund; føler hende bare inderst inde som en sviende
Tomhed.
Men naar jeg saa sidder her hjemme igjen ved den
sidste Cigarette og det sidste Glas —–
–-Om jeg ikke alligevel, alligevel, alligevel!
— skulde vove Spranget? Denne eneste Gang? Mine
Betænkeligheder blir mig saa smaa, saa pebersvendsk
smaalige. Om jeg ikke skulde vove det alligevel?
Endelig? — Snart er jo Naadens Tid til Ende.
Rimeligvis blir jeg aldrig saa vidt forelsket mer. Og
hun kan sige hvad hun vil, Frk. Berner . . . jeg kan
godt sælge mit Liv for en Maaneds Lykke med den
jeg holder af. —
Og jeg ligger under for Længselen og Lidelsen og
tar min Pen og skriver — ikke Studier og Impressions
for min „Roman", men Breve paa tre Ark til hende.
Beder, skjælder, klynker; er grov paa det ene Ark,
ironisk paa det andet, sentimental og døende paa det
tredie; skriver første Ark om igjen; andet Ark om
igjen; tredie Ark to Gange om igjen; tilsidst første
Ark om igjen nok engang og nok engang . . . gaar
tilsengs med bankende Tindinger, bævende Nerver og
Graaden i Halsen.
Saasnart Morgenkaffeen er drukket, brænder jeg
Brevet med koldt Blod. For Fanden, vi er jo enige
om at vi ikke skal tænke mere paa det der . . .
XXII.
O Schopenhauer, Schopenhauer.
At lide er at leve, at leve er at lide. Disse to ere
ét. Savnet, Savnet, det er den Glød som tærer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
