- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
102

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

TRÆTTE MÆND

Iaften var det ellers noget andet som forjog mig.
Jeg fik et Sentimentalitetsanfald og kunde ikke lade
være at spørge efter „Fanny" — „hun den smaa som
har vist sig her af og til, Datter af din Vertinde?" —
„Aa, hun," svarer Mathilde henkastet; „hun driver det
for egen Regning nu, hun." — „Hvilket? Hvad? For
egen Regning?" — „Ja. — Der er jo mange Herrer
som vil ha dem i den Alder."

Jeg blev taus. En Slags Rædsel eller Flauhed
overfaldt mig. Mathilde begyndte at snakke
utækkeligt, og for at stoppe hende spurgte jeg, hvad
Forældrene syntes om det der, at deres Datter allerede
begyndte paa den Vis. „Naa, de faar nok være glad
til," mente Mathilde, „at Fanny ogsaa har begyndt at
trække til Hus." Saa lo hun, slængte sit fednende
Corpus henpaa mit Fang og klappede mig og sa:
„Det er nok ikke alle som er saa skikkelige som du,
Tjukken min!" —

Jeg lagde et Par Mynter paa Bordet og fordampede.
Huh–-

–-Ja, ja, ja; hvad skal man si? Det er

saa; der er jo ikke noget at gjøre ved det.
Medmindre man vil „vælte Samfundet" paa Jonathansk Vis.
Men det sker jo ikke imorgen. Egentlig er det da
ogsaa god Kristendom: forat nogle kan holdes oppe
maa Massen i Hundene. Vi maa nu engang have et
høiere Lag, et finere Publikum; men intet fint
Publikum kan bestaa uden Damer, og Damer kan ikke
bestaa uden en vis Renhed; saa maa der altsaa være
en saadan Frelsens Hær af Tøser naturligvis; og den
Hær maa rekruteres. Vil man Maalet, maa man ville
Midlerne. Det vilde jo være godt, om Børnene kunde
skaanes; et Barn er jo endnu altid en Mulighed. Men
—. Døtre af Noksagtverter . . . det er vel for dem
den naturlige Vei. Lidt før, lidt senere . . .

— Hvad der i dette Tilfælde gjør mig saa
ømfindtlig er naturligvis dette Slumpetræf, at den smaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free