- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
117

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

117

Man skulde have et hyggeligt Menneske–aa

Fanny, Fanny. — Alle andre plager mig. Især den
gamle forlibte Pebermø som Frk. Berner altid slæber
med sig, naar hun gaar Turer . . . hun gaar sgu ikke
alene med et berygtet Mandfolk, den Mademoiselle;
hun forstaar sig bedre paa Verden end stakkels
Fanny.

*



Hvorpaa kjender man en virkelig dannet Mand?

— „Derpaa" — sa Frk. Berner — „at han opfører
sig som en dannet Mand ogsaa overfor ældre ugifte
Damer."

— Der var en Spids bag det dæmpede Smil. Jeg
har vel en eller anden Gang forglemt mig overfor
hendes Veninde af en Pebermø. Herregud, jeg har
al mulig Agtelse for den Dame; men —

„Hvorfor man saa vanskelig kan beslutte sig til at
dø?" sa Dr. Kvaale paa Hjemveien fra Jonathan. „Ja
. . . denne Livstrangen i os vil vel ikke dø, før den
har udopereret, prøvet alle Muligheder. Det vilde
være en smal Sag at krepere, antager jeg, i det
Øieblik man vidste med sig selv: nu har jeg prøvet
alt; nu er der ikke mer; Verden har ikke mer at
byde."

„Eller dersom man vidste, at man skulde leve
videre?" antydede jeg. „Det vilde da formodentlig
være ligesaa let at slænge denne Legemshammen som
det er at bytte Skjorte eller Frak."

„Det er ikke sikkert," mente Doktoren. „Om vi
havde en aldrig saa udødelig Sjæl, saa vilde den være
saa bundet af denne elendige Kroppen . . . Der er
saa mange Undersjæle, ser De, Legemssjæle:
Nervesjælen, Blodsjælen, Sjælene fra Underlivet og alle de
andre Hulheder ... i det Øieblik Oversjælen fandt

9 — Garborg. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free