- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
127

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

127

og Moe," tilføier han; „men hos dem er det maaske
det religiøse Drag som er mig saa særligt tiltalende."

Jeg faar ham ikke ind paa Hypnotisme og Spiritisme
og den Slags Ting; han bøier af i gamle Spøgelse- og
Præstegaardshistorier, som egentlig ogsaa er vel saa
interessante, og som desuden har hele det Skjær af
Poesi over sig, som disse moderne Ismer i saa høi
Grad mangler. Jeg siger til mig selv : ogsaa i
Overtro har de gamle Fortrinnet.

— Der mangler hele Tiden bare én Ting, d. v. s.
der er et Hul i Kredsen . . . Den fjerde i Laget er

nok med, men altfor aandeligt —

*



„Vi skal ikke laste Forstandstiderne," sa Løchen
idag paa sin forsonlige Maade; „de trænges; de har
sin bestemte og nødvendige Plads i Udviklingen. De
klarer og renser og øver en Kritik, som paa alle
Omraader, ikke mindst paa det religiøse, er af Betydning.
Men du kan ha Ret i at de ikke netop er saa
interessante ; de udmærker sig jo ved en vis Tørhed; derfor
kommer ogsaa Tilbageslaget, Følelsens, Hjertelagets
Tilbageslag eller Gjenfrembrud i de store
Renæssancetider — om jeg faar Lov til at bruge det Udtryk i den
Forbindelse. De Tider altsaa, da Menneskene lever
mere helt ud, ikke bare med Tanken, men med sit
hele Væsen. At ogsaa Religionen i de Tider kommer
mere til Ære igjen er naturligt nok, aldenstund
Mennesket jo ogsaa er et Væsen der har Bevidsthed om det
uendelige. Man skulde tro, naar man læser den
skarpsindige, lærde, ofte vittige Kritik, der i
Forstandstiderne øves overfor Kristendommen f. Ex., at denne
var fældet og ikke mere kunde leve op igjen; men
det er nu til syvende og sidst ikke Intelligensen som
er vor Grundevne, og det som den rene Intelligens
forkaster kan altsaa ligefuldt være et Livsbehov for
Mennesket — som Helhed betragtet."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free