- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
130

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

TRÆTTE MÆND

Brun kom. Han trængte nok altfor stærkt til at
lette sit Hjerte. Og hvorfor da ikke ligesaa gjerne
for mig? — Jeg vidste allerede for — en Del for meget.

Og jeg havde Medlidenhed med den brave
Musiker hvis Liv er blit Disharmoni, og modtog hans
Indbydelse til „saadan en rigtig Ungkarlskveld" hos
Ingebret.

Ikke før var vi udover de fornødne Indledninger og
den uundgaaelige Forknythed, før det begyndte.

Hun var det prægtigste Menneske af Verden etc.
De havde det i det hele rigtig bra sammen osv.
Naturligvis kom der et og andet; det hender i de bedste
Ægteskaber m. m. — „Det er sandt du, — hvordan lever
Bjølsvik ?" —

— „Ja, lad os haabe det gaar godt," fortsatte han.
„Men det er nu engang saa med os Kunstnere: vi
kan ikke rigtig med dette evindelige Hverdagsgnag, og
saa blir det gjerne den gamle Historie om Draaben som
huler ud Stenen."

Isen var brudt. Han pustede lettere.

„Ja, ja," sa jeg. „I det hele blir vel Ægteskabet
vanskeligere, jo mere nervøse Folk blir."

„Netop. Netop. Brillant sagt" — Gud, saa rørende
taknemlig saadan en Ægtemand kan være for et
lidet forstaaende Ord, som der ikke er nogen
hemmelig Spids i. —

Vi var færdige med Kaffe-Chartreusen og sad
gemytlig installerede ved den anden Toddy. Han skulde
ligge paa Hotel inat; kunde komme hjem naar han
vilde, og var lykkelig.

Vi sludrede væk. Den begyndende alkoholiske
Paratyse gjorde Hjerterne aabne og Tungerne løse;
han vovede allerede — paa Spas naturligvis — at
gratulere mig med, at jeg havde undgaaet alle „Farer"
— „ja du var jo lidt udsat nu igjen, har jeg hørt?
. . . Naa, ikke det? Altsaa bare saadan en —. Saa;
ikke det engang? — Naa; i ethvert Fald . . ."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free