- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
148

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

TRÆTTE MÆND

„Egoismen" er ikke det onde; Kvindens Egoisme
er det.

Manden vil bare være lykkelig selv; Kvinden kan
kun være lykkelig ved andres Ulykke. Kun da synes
hun Livet er værdt at leve, naar hun har ti fortvivlede
Tilbedere lænkede til sin Triumfvogn; og vil man berede
en Kvinde en virkelig behagelig Overraskelse, skal man,
som bekjendt, hænge sig og lade Folk vide at det
skede for hendes Skyld.

*



Det bedste er at ro ud paa Vandet og ligge der og
drive i en Baad. Da er jeg sikker.

Blaat blinker Sjøen om mig til alle Sider i den
dirrende Sol. Bygderne stiger blødt og bølgende med
grønne Barme, svøbte i den disigblaa Sommerluft som
i et Slør. En tæt, sød Duft af nyslaaet Hø, Barskov,
aromatiske Fjeldblomster, brunstig og tung, vellystigt
berusende som Livets egen Aande. Jeg lægger mig i
Bagstavnen med en Cigar og drømmer og hviler; er
Buddha der seiler om paa Nirwanas Sølvvover forløst
og fri.

En gammel rar Bog fandt jeg i en Bondestue hvor
jeg var inde og tændte min Cigar —: Thomas ä Kempis.
Den sidder jeg sommetider og læser i, og kan synke
saa deiligt hen. Alt blir Gud; han i mig og jeg i ham.
Solens Lys er hans evige Kjærlighed, der
gjennemstrømmer Verdensaltet med Varme og Liv; som en
fjern, stille Susen høres hans skabende Væsen at aande
og pulsere gjennem Tilværelsen. Jeg gjennemstrømmes
af en pantheistisk Vellyst.

— Kun ét vækker mig af og til: den Idé at hun
— hun — kunde komme svømmende hid fra
Buskadset der henne som en hvid, hvid Havfru . . .
Haar-flommen glinsende ned over den liljeskjære Ryg . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free