- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
158

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

TRÆTTE MÆND

Nu sidder jeg her og svartsturer. Det er slet ikke
langt fra at jeg hører nogen bevæge sig ude i Entréen.

Udenfor er mørkt og høstligt. Det har begyndt at
blæse; en rigtig Regnvind med Tuden i Porte og
Skorstene. Dukkede du op af Natten for mig nu, du blege

Havfru fra Folkedybet–—

*



Forbi, forbi ... alt blir forbi. Nu er det f. Ex.
forbi med de hyggelige „Burgunderaftener" hos Georg
Jonathan.

Han har ikke Tid længer. Han blir mer og mer
optaget. Dels med offentlige Affærer, men især med
Forretningen. Han arbeider som en Hest, spekulerer
i Gaarde, Skove osv., medens hans Kompagnon „feder
sig med Dødsboer og uretfærdige Processer". Georg
Jonathan „agter at bli rig" nemlig; han „kommer mer
og mer til det Resultat, at Livet er uleveligt,
medmindre man kan sove i Silkesenge". — „Ja, men De
er jo Demokrat, Mand?" — „Ja; sand Demokrat." —
„Aha." — „Der er en slet Demokratisme som vil at
alle skal være Husmænd; saa er der en slet
Aristokratisme som vil at de fleste skal være Husmænd; vi
sande Demokrater vil at saa mange som muligt skal
være Herremænd." — „Og til en Begyndelse vil dere
være Herremænd selv?" — „Ja." — „Ogsaa naar det
maa ske paa andres Bekostning?" — „Paa Dumhedens
Bekostning, ja; de Idioter vil nu engang betale sin
Opdragelse dyrt. Men naar de har betalt en Del, vil
de sige: hvorfor betaler vi egentlig disse Advokater og
disse Lovgreier? — og en vakker Dag vil de da
opdage at den Lærdom dog var Pengene værd." —
„Meget fiffigt." — „Ja." —

— „Fra nu af," sa han iaften til Dr. Kvaale og
mig (de stadigste Deltagere i hans „Ungkarlsrangel"):
„fra nu af kan jeg kun tillade mig én fornuftig Time
pr. Døgn; Resten maa ofres Idioterne. Men for ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free