- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
171

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

171

— Stakkels Pige. Nu gaar hun og slider med
Kvindesag og anden Barmhjertighed. Det er vel for hende
hvad Bægeret er for mig, et Bedøvelsesmiddel. So

leben wir, so leben wir, so leben wir alle Tage–

*



Jeg vanker temmelig ofte hos Løchens, og Folk
begynder alt at gifte mig med Frk. Berner.

Det véd hun; saa vidt kjender hun Verden og
Karl-Johan. Og naar hun alligevel viser mig den samme
uforanderlige Velvilje, saa kan hun vel ikke ha noget
synderligt imod det. Hun var istand til at sige Ja,
om jeg bød hende min Arm til et „Fornuftægteskab".

Og hvorfor ikke?

Jeg har intet imod hende, og jeg har Tilliden. Tag
dig sammen denne ene Gang, Gabriel; red dig i Havn.
Hun vil bli en præsentabel Frue, en forstandig Veninde
og en overbærende Kone; det er hvad du trænger.
Ro, Tryghed, et godt Hjem, ordnede Forhold; aah, det
kunde være paatide. Endelig engang høre nogetsteds
hen . . .

Et mærkværdigt Greb har hun paa at behandle mig.
Og det er egentlig det vi vil, naar vi gifter os: faa
nogen der forstaar at behandle os. Forstaar at stemme
Nerveharpen. Det er hendes eget harmoniske Væsen
som virker, meddeler sig. Saa vækker den klare Akkord
alt hvad der findes af Tonemulighed i dens Nærhed,
til Medklang og Samklang.

Ogsaa hendes Religiøsitet tiltaler mig. Der er noget
gammeldags trohjertigt og trygt ved den; „naar jeg
lægger mig til Hvile, Engle ved mit Leie staa" . . .
det er noget andet end Spøgelser og Spirits. Saadan
en gammel nedarvet Familjetro er som Ankeret i det
svinglende Skib; Gud véd om hun ikke en Dag kunde
bede mig til Ro, naar de store Angester kommer. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free