Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
177
med hvem jeg kan træde den Dødningedans; for med
en Kvinde gaar en Mand under, og uden en Kvinde
kan han ikke leve.
Thi saaledes blev det bestemt af Naturens Visdom:
at det ene skulde være vondt, men det andet værre,
paa det at alle kan blive ulykkelige og tilsammen
sukke i Smerte indtil Forløsningen, da denne Jordens
Bule skal opbrændes med Ild.
#
Jeg havde vænnet mig til Tanken om et Hjem nu;
jeg troede næsten at jeg var i Havn, og at denne
lange og besværlige og glædeløse Ungkarlsseilads
nærmede sig sin Ende.
Under hvilken forbandet Stjerne er jeg født? Eller
var der en ond Fe ved min Vugge, der sa at jeg
vistnok skulde „naa" hvad gode Feer havde lovet mig,
men at det ønskede altid, naar jeg greb efter det,
skulde glide mig ud af Hænde?
Hvorfor skal jeg være saadant et Halvmenneske;
hvorfor denne bestandige Lamhed i Beslutningen, denne
Mangel paa Evne til at gribe det rette Moment, denne
aandelige Paralyse; hvorfor skal jeg bestandig gaa som
en Nar fra Livets Bord, fordi jeg aldrig kan bestemme
mig til at tage Plads, før Pladsene er optagne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>