- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
179

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

179

XX.

(September.)

De Kredse, i hvilke Frk. Berner fik mig ind,
holder paa mig, hvilket er bra. Den Smule Selskabsliv
strammer, og der er Sløvelse i det. De Folk jeg
træffer der, er mig vistnok meget uvedkommende. Men
jeg har ikke noget videre imod dem heller. Det er
godt Gjennemsnit. Solide Grundsætninger og patente
Maver. Af og til en Hun der lader sig se. Prægtige,
hyggelige, kjedelige Mennesker.

Men hvor længe jeg holder ud —?— Det er
anstrengende. Gaa der og lade som om man er med,
lade som man er interesseret . . . egentlig har jeg
nok aldrig før vidst hvad Ligegyldighed er. Det er ikke
bare Indifferens. Potenseret op til sin rette Høide er
Ligegyldighed en positiv Lidelse.

Jeg skjelner ikke længer mellem de forskjellige
Selskaber og Sammenkomster (Baller iberegnede); det er
altsammen den samme Taage med Skygger i. Naar
man ikke længer kan drive det til en Forelskelse, blir
der tilsidst bare én stor Opgave igjen: at kvæle Gispen.
Det gjør man altsaa bedst ved Hjælp af Alkohol; ved
Champagnen blir man sogar livlig. Gjør Vitser og
snakker Literatur. Naar man endelig har faaet
Dampen helt op kanske, er Historien forbi. Man følger
den uundgaaelige ældre Dame hjem, holder sig
skadesløs for den tabte Aften ved en eller anden større
Dumhed; vakler saa træt og ækel hjem til sin Hule ved
det første eller andet Hanegal.

Og naar man kommer hjem, er alt koldt og øde og
tomt og mørkt, som Ulvens Hi, som Uglens Hule. Ti
Gange heller en Gardinpræken; den vilde i ethvert
Fald ende med et Kys. Og selv den sinteste
Gardinpræken betyder jo kun, at der er nogen som har
ventet paa en, at der er nogen for hvem ens Leben
und Treiben har Interesse, et Menneskehjerte som
tager Del i ens Liv . . . Aa, denne evige Rædsel og
Gru: at være allesteds fremmed. — —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free