- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
181

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

181 1

Hun svarede: „Ja vi Kvinder kan ialfald ikke det.
Vi maa ta Livet som det blir indrettet for os af alle
mulige andre."

Hun havde Ret — ikke blot for Kvindernes
Vedkommende. Hun havde ubetinget Ret. Bestandig er
det Barnet som har Ret, og Vismanden som vrøvler.
Det var nu ogsaa en Frase: „indrette sig"! —

Nei; Livet blir indrettet for os — af alle mulige
andre. Det gaar enhver af os slig som Herren sagde
til Simeon: „De skulle binde op om dig og føre dig
didhen, hvor du ikke vil." Jeg husker endnu hvor
det Ord fyldte mig med Skræk, da jeg som liden læste
det i min Bibelhistorie. Det lagde sig for Brystet paa
mig som Asthma; jeg fik ikke puste. „Føre dig
derhen, hvor du ikke vil!" —

Ikke blot er Livet „indrettet for os"; men vi er os
selv givne. Jeg véd ikke hvem der har skabt mig,
men jeg véd at den der skabte mig, han forudbestemte
mig i alle mulige Henseender. Han satte det og det
bestemte Forhold mellem Evne og Vilje, mellem Lyst
og Kraft; han lagde mig i Blodet de og de Drifter af
den og den Styrke, og til Herre over disse Drifter
satte han et Jeg som havde netop den og den bestemte
Evne til at koncentrere sig i en Beslutning.

Saa satte han Mekanismen i Gang; og jo mer den
gaar, desmere blir den hvad den var anlagt til. Det
som fra først af var svagt, slides og blir svagere; desto
mere overmægtigt blir det som fra først af var stærkt.
Og skjævere og skjævere gaar det hele, indtil endelig
en Fjær springer, eller en af Axerne.

Ikke med min bedste Vilje kan jeg forandre de
Grundforhold der konstituerer Individet G. Gram; min
„Vilje" er nemlig selv afhængig af disse Grundforhold.
At være Gabriel Gram vil sige: ikke at ville være
noget andet end Gabriel Gram. Jeg ser mine Mangler;
men ved disse selvsamme Mangler er ogsaa min Vilje
bestemt; den kan altsaa ikke ville udover dem. Ved

13 - Garborg. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free