- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
183

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

183 1

XXI.

(Nytaarsdag 1887.)

Dette evige Einerlei. Det afvexlingsløse,
begivenhedsløse Graat-i-Graat som gjør, at jeg gaar og plager mig
med mine Dumheder fra igaar og iforgaars, fordi der
aldrig hender noget som gjør Skille, sætter Punktum
og Finale og nyt Kapitel, gir Absolution og
Forglemmelse for igaar og iforgaars ved at tvinge Alverden til
at tænke paa noget nyt! Jeg kan forstaa, at man gaar
hen og begaar et Mord for at bringe i Forglemmelse
den lille Taktløshed hvori man gjorde sig skyldig
forleden Dag; og mer end en Gang ønker jeg Verdens
Undergang, forat mine Dumheder kunde gaa tilgrunde
med det samme.

Hvad hjælper det, at et Aar gaar under? Det
gaar under, men bestaar alligevel, som Mindet om
en død.

Synder kan forlades. Men Dumheder! Hvilken Gud
skulde tilgive dem? — Dem maa man tilgive sig selv;
og hos en selv er der ingen Tilgivelse. Kun
Forglemmelse. Men glemte Dumheder er som sunkne
Lig; en vakker Dag flyder de op igjen. Mangen
Herrens Gang stanser jeg pludselig paa min Vei,
stønner høit og bider mig i Tungen; da har jeg paa min
Erindrings Vande stødt paa saadant et opflydt Lig, —
en gammel, glemt Dumhed, som pludselig ligger der
og ler til mig med glisende Tænder.

Der er Mennesker som jeg ønsker Livet af. Hvad
har de gjort mig? De var engang Vidne til at jeg
bar mig dumt eller daarligt ad. Hver Gang jeg hører
at saadant et besværligt Vidne er himmelfaret, falder
der en Sten fra mit Hjerte. Vidste Menneskene
hvilken Tjeneste de gjør hinanden ved at dø! —

— — — Hvorfor Satan skulde jeg drikke det Glas
for meget! I de Omgivelser; under de
Omstændigheder! — Skandale overfor et helt Selskab . . . skjælde
en Mand som Pastor Løchen ud paa den Simplexmaner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free