- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
189

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

189 1

egentlig søvnig. Øienlaagene lukker sig af sig selv;
om en Stund er de saa tunge og igjengroede, at jeg
ikke uden Anstrengelse kan aabne dem. De sover
paa egen Haand. Men indenfor er der lysvaagent.

En eller anden træt Tanke begynder at gnave inde
i Hjernen, stille og afbrudt, som en Mus i en Krog
Flere saadanne Tanker kommer, gnaver lidt, blir borte;
kommer; gaar. Endelig er der en eller anden som
sætter sig fast. Blir siddende der; gnaver methodisk
og med Taalmodighed; snart skjønner jeg at der blir
ikke stille i Stuen paa de første Timer.

Et eller andet af Dagens Indtryk, en eller anden
Forestilling fra mit indre Liv har faaet Magten. Jeg
befinder mig pludselig midt oppe i en Disput, med
Pastor Løchen f. Ex., eller med Georg Jonathan; jeg
blir varm, ivrig, vred; mine Ord gløder og rammer;
jeg argumenterer sikkert og brillant, mer og mer
indtrængende, mer og mer overbevisende, indtil alle mine
Nerver er i Brand, og Legemet ligger og ryster mellem
sine Lagener. Eller jeg erindrer, at denne eller hin
gode Ven har fornærmet mig; at han har været
hensynsløs, har blandet sig ind i mine private Affærer
paa en Maade jeg som Mand med Selvfølelse ikke
kan tillade, samt at jeg i den Anledning har skjældt
ham ud; jeg begynder da at koncipere et Brev til ham,
hvori jeg forklarer mig, sætter ham Sagen ud fra
hinanden, blir ivrigere og ivrigere, tilsidst overivrig;
indser klarere og klarere hvilken Uret jeg har lidt,
hvor grovt denne velmenende, men indskrænkede Fyr
har mistydet og mishandlet mig; læser Knigge for ham
ganske eftertrykkelig. Det er en Slags Nerverus, som
foreløbig føles ganske behagelig; jeg er interesseret,
optaget, føler mig overlegen, nobel, intelligent;
overgiver Legem og Sjæl til tri Herjing for disse
Hjernegnavere . . . indtil jeg blir saa helt vaagen, at ogsaa
Øienlaagene aabner sig, ialfald det ene, og jeg ser
Morgenen lyse ind ad mine Vinduer rolig og graa. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free