Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
TRÆTTE MÆND 194 1
Type der staar lige saa høit over os, som vi nu staar
over Busknegerne.
Denne næsten guddommelige Race vil forstaa, hvad
vi paa vort Busknegerstandpunkt endnu ikke forstaar:
at forvandle Jorden til et Paradis. —
(Pessimistens Efterskrift.) Men saa slukner Solen.
XXVI.
(Søndag Formiddag.)
Brev med sort Rand: Onkel Berent afgaaet ved
Døden.
„Pludselig." „Uventet." Og begravet allerede; det
hele svært kort. —
— Stakkels Fyr. Brav, hæderlig, uenergisk,
leve-lysten — som jeg; bestilte ikke andet i sin Ungdom
end at sprade og smaature — som jeg; blev blød paa
Hjernen og laa og vegeterede i en halv Snes Aar —
som jeg?? — og døde endelig og blev begraven.
De har skyndt sig at faa ham i Jorden, ser jeg.
Hvorfor? — — Naa; der var ialfald ingen som holdt
paa ham. Bare bli kvit ham — endelig. Det gamle
Vrag. Det gamle ækle Dyr af en forsumpet Ungkarl.
Stakkels Fyr.
Alle Mennesker sa i min Ungdoms Tid at jeg
lignede ham. Naturligvis ligner jeg ham. Vil jeg endnu
ikke befri Medmenneskene for min Nærværelse mon ?
— Jeg véd jo hvordan jeg skal ende.
Jeg tør ikke være hjemme idag. Jeg ser dette slappe
døde Spøgelse hænge og dingle paa alle Vægge som
et skiddent Haandklæde. Bare han ikke kommer til at
besøge mig . . .
Snestormen derude hyler som Hunde der lugter
Lig; det er min Slægt som stimler hid fra alle mulige
Kirkegaarde i Nord og Syd og Øst og Vest med ham
i Spidsen. Lige bag ham ser jeg min gigtbrudne Far,
og bag ham i hvidnende, svindende Række Bedstefædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>