- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
200

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

TRÆTTE MÆND 200 1

er enige om det, alle vi unge" osv. „Bondedømmet
maa væk, det er klart; vi har nok nu af Bondemaul
og den Skidten. Men hvad Fanden skal vi fange an
med disse tre-fire Byer med tilsammen kanske tyve
literært interesserede Mennesker?" osv. Jeg syntes
egentlig det var svært ligegyldigt om „Folk som han"
existerede eller ei, men gad ikke si det.

„Nei, vi maa til Danmark," mente han. „Vi maa
bli Europæere. Vi maa tigge os ind paa Danmark,
trygle os ind paa Danmark; vi faar heller lyve lidt
pent og kysse alle de flinke Fyrene der nede paa
Svansene deres . . . der er ikke nogen anden Udvei
for os, ser De! Skal der være Tale om en moderne
norsk Literatur, saa maa vi ha Danmark" osv.

„Ja kjære, klem paa," bad jeg. „Det er jo baade
patriotisk og . . . nyttigt for Dem selv altsaa . . . Skal
De ikke fylde Glasset igjen?"

„Jo Tak." Og saa drev han paa med Forlæggerne
igjen. Jeg maatte love at skrive en Artikel osv.

— Arten fuldstændig. Kunstnerne er det
bedrøveligste Pak Vorherre har skabt. De har en hel Hoben
gode Egenskaber, Gudbevars, men — bestandig denne
Smaalighed.

Jeg véd ikke hvem der er værst. Musikerne er
slemme, Skuespillerne slemmere, Literaterne kanske
de allerumuligste . . . Naar jeg selv ikke driver det
til noget i den Retning, er det ikke bare af Mangel
paa Energi, men ogsaa fordi jeg altfor tidlig blev
kjendt med den Sort Menneskebørn. Hvem véd, om
jeg ikke ogsaa blev slig, naar jeg havde gjort et Par Bøger?

Det er bare „jeg". „Jeg", „jeg". „Min" Bog;
„min" Forlægger; hvor stort Honorar, hvor store
Oplag. Hver Gang jeg kom en af dem nærmere paa
Livet, — inderst inde i ham sad der bestandig en
liden galdesyg Dverg, og ved Siden af Dvergen en
Hund, der blev til bare logrende Hale, saasnart den
kjendte Lugten af en Avismand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free