- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
234

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

TRÆTTE MÆND 234 1

Energier og Bevidstheder, disse høieste og mest
sluttede Tilværelsesformer, Skabningens Tinder,
Skabningens Forklaring og raison d’éire — de skulde ophøre,
blive borte, flyde ud i intet og alt, naar selv ikke det
usseligste Støvatom kan tilintetgjøres? — Noget
bundløst Vrøvl er det.

Eller min stakkels Doktor, denne stærke Mand i et
usselt Legeme, en rig, dyb, fin Sjæl som bortgjemt i
en uanseelig Ham neppe fik begyndt at leve . . .

Hvad sagde Fanny? — og hos hende var det
Intuition —„der maa komme en anden Del af Romanen."
-— Jeg tror mer paa dette barnlige Udbrud af
umiddelbar Følelse end paa fem hundrede Professorer der
fornægter hvad de ikke kan lugte.

— —• Kjære, ulykkelige Ven, hold dit Ord. Du

véd at jeg endnu er nervøs og svag; følg mig ikke . . .

*



Jeg droges af en uimodstaaelig Rædsel; jeg maatte
se ham. Han var skrækkelig.

Absolut ikke til at gjenkjende. Ansigtet skummelsort,
indfaldent, med aabne, stirrende Geléøine; Munden
gabende ; Næsen brudt; et idiotisk Angstsmil stivnet om
de knivtynde, blaasorte Læber. Store, gule Tænder
glisede dyrisk frem midt i det forvredne Rædselsbillede.
Synet lammede mig. Jeg vilde faa ondt; Liget begyndte
at flyde og gynge for mine Øine, nikke ... jeg sled
mig løs og vaklede ud, forfulgt af en besynderlig, intim
Skræk der holdt mig omfavnet, pustede mig i Nakken,
hviskede mig i Ørene, omgav mig med Liglugt og
Beklemmelse, kvalte mig . . .

Nogen Tid efter befandt jeg mig, Gud ved hvorledes,
i Pastor Løchens Salon. Fik et Nervetilfælde og satte
Huset paa Ende. Huslægen blev hentet, en ung,
alvorlig, energisk Mand; han satte sig ved min Seng
og snakkede med mig; jeg blev rolig og sovnede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free