Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
TRÆTTE MÆND 236 1
leve uden Gud. „Denne Mand som vi idag følger til
Jorden, var en ærlig Søger, og han skjulte ikke for
dem der kjendte ham, at hans Søgen og Tænkning
havde ført ham bort fra Troen og Troens Gud. Han
var en dygtig og energisk Arbeider i sit Kald, og hans
Hjerte var fuldt af Menneskekærlighed; hans Tanke
beskjæftigede sig stadig med Problemer og Projekter
til Forbedring af Menneskenes Vilkaar, og vi tør sige
at han var et ligesaa ædelt som høit udviklet
Menneske. Og dog var Enden og Summen af hans
Erkjendelse den: alt er Forfængelighed -— Forfængelighed
og Aandsfortærelse. I denne Erkjendelse blev han
pludselig rykket bort.
„Men idet han var naaet til denne Erkjendelse, stod
han ved Kristendommens, ved Frelsens Tærskel. Og
vi vil haabe at Gud, den Barmhjertige, dog i sidste
Øieblik har forundt ham den Naade at komme ind.
Thi det véd alle der kjendte ham, at hans Søgen var
ærlig. Og den i hvis Mund der ikke var Svig, han
har lovet og sagt, at hvo som søger — han skal finde."
Der kom en vis Fred over mig. Den forfærdelige
Uro som har plaget mig, siden jeg fik Dødsbudskabet,
fortog sig.
Hvem kjender den dødes sidste Suk? Hvem véd
hvad der kan have opladt sig for ham, da Dødens
Skygger allerede begyndte at synke ind over hans
Hjerte? Og hvem véd hvad der egentlig er bagom
hin mørke Port . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
