Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
TRÆTTE MÆND 240 1
–-„Oprigtig talt, Doktor; jo mer jeg tænker efter,
jo mer finder jeg at der egentlig ikke er noget som
hindrer mig i at antage Deres . . . mere moderne
Livsanskuelse. Intet objektivt. Men det hjælper mig
ikke. Den positivistiske Skepticisme har ædt paa min
Sjæl som en Syre, indtil selve Troes-evnen er gaaet
tabt. Jeg tror faktisk kun paa hvad jeg har under
Mikroskopet ... og til syvende og sidst ikke paa det
engang. Det er Organet som er lammet."
„Kan der ikke tænkes nogen anden Forklaring?"
„For Exempel?"
„Jeg erindrer den Tid da jeg begyndte at
interessere mig for Hypnotismen. Jeg studerede den i
Hemmelighed, men spottede den aabenlyst; tilsidst troede jeg
egentlig; men jeg vedblev at spotte. Hvorfor?"
„Ja — hvorfor?"
„Det gik tilsidst op for mig; men jeg gik i tre
Maaneder og forsøgte at nægte det ... Min hele
Vantro kom deraf, at jeg havde en meget flink og
begavet Ven som jeg var ræd; hans Spot var jeg
ræd — og de andre Kammeraters Spot; — ja det
høres elendigt; men saa ynkelig er mangen Gang de
Hensyn som holder os borte fra det vi selv i
Grunden erkjender."
„Naa, det . . . maa jeg si . . ." — -—
„Naa, saa brød jeg overtvert og sagde til mig selv:
jeg giver Pokker i de Fyrer! Jeg lader mig ikke
længer foreskrive hvad jeg skal antage eller ikke antage!
— og saa megen Selvstændighed var der i mig, at
jeg virkelig gjorde mig fri — — —"
Jeg hørte ikke mer hvad han sagde. Jeg gik og
tænkte paa Georg Jonathan. Skulde det virkelig være
det?!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
