Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
TRÆTTE MÆND 244 1
Jeg kan ikke tro som Løchen eller som hun. Men
mit Indre fyldes af en forunderlig Stilhed og Fred ved
Forestillingen om „den gode Hyrde".
Den gode Hyrde der sætter sit Liv til for Faarene
. . . saa underlig godt og trohjertigt klinger det, og
saa tilforladelig trygt.
Aldrig anede jeg i mine urolige Drømme den stille
Storhed over Kristi Skikkelse; aldrig fandt jeg i Verden
under den mest larmende Glans noget der i Renhed,
Høihed, Noblesse kommer endog blot forsøgsvis op
mod den der skjulte sig under hans ydmyge Fattigdom.
Han har lovet at give mig Hvile, og han giver mig
den. Jeg véd ikke saa nøie hvordan det forholder
sig med hans Guddom; men min Helt er han fra nu af.
Mine gamle Tvivl etc. er Skolegutvisdom fra øverste
Gymnasialklasse; Skolegutterne er naturligvis for kloge
for Gud. Jeg er fra nu af en virkelig „stolt Mand"
der blæser ad Alverdens Mening, alias „Videnskabens"
Mening, og søger Freden der hvor Freden er at finde.
Løchen havde Ret. Verden er en Disharmoni. Og
en Disharmoni har sin Sandhed — ikke i sig, men
udenfor sig, i sin Opløsning. Men Opløsningen heder:
Evighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
