Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
TRÆTTE MÆND
væk, for at de store Sorger kan faa Plads, Julies og
Romeos Sorg, Hamlets og Faust’s Fortvivlelse."
„Og disse Fortvivlede, — hvad vil De gjøre for
dem?"
„For dem har jeg min Dødsfest."
Jeg reiste mig; Øieblikket var kommet.
„Al denne maskerede Fortvivlelse er mig meget
ligegyldig," sagde jeg.
Han reiste sig ogsaa. Stillede sig Ansigt til Ansigt
med mig og stirrede paa mig med Øine i hvilke jeg
skimtede noget satanisk.
„Det har jeg anet," sagde han. „De vil altsaa ikke
være med i min Avis?"
„Nei."
„De gaar til Præsten?"
„Jeg har frigjort mig," svarede jeg. „Jeg opgiver
alle gamle Talemaader. Jeg søger Tilfredsstillelse for
min Sjæl — der hvor den er at finde."
— „Altsaa dog," mumlede han.
„Farvel," sagde jeg og vilde gaa. Han stod mig i
Veien.
„Jeg holdt Dem for en Mand," fortsatte han, bestemt
paa at udgyde sin Galde, „en af dem som bøier sig,
men ikke brister. De har altsaa dog været for svag;
De havde den farlige Knæk i Rygraden. Fin de
siécle; agonie de la Bourgeoisie . . . Det gjør mig ondt,
Gram. Men det maa jo saa være. De trætte gaar til
Præsten. Farvel."
„Jeg har bøiet mig," svarede jeg, „fordi jeg ikke
vilde briste. Gaa De hen og gjør ligesaa. Adjø."
Jeg gik. Bag mig hørte jeg Georg Jonathans Latter.
Den klang mig som fra Helvede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
