Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UFORSONLIGE
255
Fru Johanne. Uf! er det ikke væmmeligt, at man
skal være afhængig af saadan en Høkersjæl! Ja-ja,
Gamlen, jeg skal nok ikke føre dig paa Afveie. Men
jeg er lidt forelsket i Henning, ser du, og hvis du
kunde skaffe ham mer at bestille —; du kan vel
altid faa ham til at vænne sig af med de sterke Udtryk?
Gill. Han er lyrisk, som Paulsen siger.
Fru Johanne (dæmpet). Den væmmelige Paulsen.
(høiere) Desuden har jeg en Følelse af, at Henning snart
er kjed af at gaa saadan og langsulte; for det er jo
det han gjør.
Gill. Det værste er, at han er forelsket.
Fru Johanne. Aa du Ægtemand! det skulde da ikke
være det værste! Tror du virkelig det, forresten?
Kjender du den Frøken Thomson, du?
Gill. Nei. Jeg traf hende paa en Syttendemaifest
engang —. Hendes Far har en Privatskole, og der er
hun Lærerinde, tror jeg.
Fru Johanne. Ja Tak; det har jeg fortalt dig, Far.
(Det banker.) Uf, begynder det alt. Godmorgen da,
Gutten min!
Aa, er det bare Dem, Byberg?
Byberg. Ja. D’er berre eg. God Mor’n! Eg
totte eg laut innum og segja Takk for „Friske Kræfter".
Han var morsk, den. Og De kann tru det hev vorti
Murring og Knurring!
Gill. Blandt de gamle?
Byberg. Bland Veteranane. Ja der hev Henning
stukki Neven i eit Kvefsebøle, kann De fortelja’n!
Nærum gjeng berre og kokar.
Gill (ser paa Johanne). Jasaa. Ja den var kanske stri.
Byberg. Han var grei. — Grosserar Kruge hev ikkje
vori her, vel?
Gill. Nei.
Byberg (ser paa sit Uhr) Naa, det er kje langt lidi.
Undrast paa, um han kann naa upp til Thingmann
denne Gongen, eg?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
