Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UFORSONLIGE
259
eg hev tenkt meir paa det, vil eg nemne han paa nytt;
for um han er eit Grand ung, kannhende, so er han
god; og Ungdomen veks ein av seg.
Kruge. Henning, De? Ja han er grei; han er en
af de rigtige uforsonlige. Men gaar han ikke svært
vidt, De?
Byberg. Eg undrast paa um det skulde vera so
spelegt med det.
Kruge (ler). Han gav Veteranerne ordentlig paa
Pukkelen igaar; men forskjelligt af det han kom med var
. . . drøit!
Byberg. Han fær ein rolegare Maate naar han kjem
i fast Arbeid, skal me sjaa; han som andre.
Gill. Jeg tror det vilde være fornuftigt at ta
Henning til Redaktør.
Byberg. Han let daa ikkje Blade sovne av han,
vil eg tru.
Gill. Vistnok er han vidtgaaende; men han er loyal,
og hvis han gaar ind paa et Program, saa kan De
stole paa ham.
Byberg. Det trur eg au.
Gill. Og jeg tror han gaar med os, ialfald indtil
videre. Hans Hovedinteresse er den almindelige
Stemmeret; og det er jo den vi ogsaa maa samle
os om.
Kruge. Det er sandt, ja; den først og fremst. Men
de Føljetonerne hans, De! dem har jeg ikke likt. De
er svært ensidige.
Gill. Husk paa at det hører med til Tiden, det,
at drage frem den yderste Elendighed og Styghed og
stille den op mod den høieste Rigdom og Elegans.
Byberg. Eg trur me kunde freiste ’n, eg. Fær han
Embætte, so gjev nok Vaarherre ’n Forstand ; og
Ungdom, det trur eg er noko som ein veks av seg fort i
desse Tidir.
Kruge. Ja, De kjender ham jo, De Gill; og naar
De tør anbefale ham —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
