Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«voxer igjennem» dem, ryster dem af, efterhvert som
man voxer. Jeg savner dem Gudbevars af og til; men
om jeg kunde faa dem igjen, vilde jeg ikke kunne bruge
dem. Træffer jeg nogen af dem nu, ved jeg ikke andet
at sige end: «Skal vi gaa til Ingebret og ta en Absinth?»
— Hos Ingebret sidder vi da en Times Tid og snakker
om Vind og Veir og den sidste Skandale, og vi føler,
hvorledes der er ligesom et Tomrum befæstet mellem
ham og mig. Naar vi har siddet en Stund og forkjølet
os i denne Følelse, reiser man sig og siger med en viss
Lettelse: «Adjø, gamle Dreng; Gud være med dig.»
Venskap er den fineste Art af Egoisme, meget finere
end Kjærlighed f. Ex.; man vil da bare æde hinanden
aandelig. Ikke desto mindre ender det altsaa med, at
man har fortæret hinanden; hvorefter man kaster
hinanden paa Benhaugen. Jeg kan se tilbage paa adskillige
afgnavede Benragler, som jeg har slængt fra mig ved
de forskjellige Stadier af Livets Vei; selv ligger jeg
da ogsaa afgnavet paa adskillige Benhauger, kan jeg
tænke.
Rigtige Venner har man bare i Slyngelaarene, før
man endnu har faaet Tag i sin første Pige. Naa, lad
gaa —: indtil man har faaet Tag paa den anden ogsaa;
for den første er endnu saa interessant, at man maa
ha nogen at snakke om hende med, og om sine
mærkelige Anlæg i Don-Juan-Faget. Saasnart man er over
20 Aar, begynder man at voxe ud og faa Kanter og
Haardheder; og da begynder disse Skuringer mellem
Ven og Ven, som fører til Brud eller Adskillelse. En
Ven, som duer til at klage sin Kjærlighedsnød for —
existerer ialfald ikke for en Fyr paa 38. Istedetfor at
tie og nikke og forstaa, siger de: ha-ha, pyt, saadan
en Pigehistorie; du gaar da ikke og tar dig Tæring af
sligt! — eller de afbryder og fortæller sin egen sidste
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>