- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
12

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Elendigt hjerteweh sidder jeg der blandt
Banditterne og smertes efter hende; i det fæleste, vildeste,
hundevittigste og svinegemytligste Lag tørster min
Tunge efter at faa nævne hendes Navn, at faa sige noget
som minder om hende, som fører hen i Nærheden af
hende, sige noget som kunde forraade mig, forraade
min latterlige, latterlige Kjærlighed; men de er gemene
og ugudelige og snakker om Tøser og Blaastrømper og
andet uvedkommende, og Blytt gjør liderlige Vitser, og
Bjølsvik sidder og brøler om Fanden og hans
Pumpestok ... Jeg drikker og drikker og svælger min Kval,
indtil jeg ikke kan længer; springer op og gaar min
Vei; Mathilde, Mathilde ... Selv det tarveligste
Kvindfolk vil forstaa min Vaande bedre end disse gemene
Mandspersoner. — Naturligvis er hun ikke hjemme, det
Asen; netop den Kveld ikke hjemme; jeg vanvittig;
ikke Tale om at gaa til det dydige, kjedelige Homansby
nu; jeg maa træffe nogen, snakke, vrøvle, vise frem
mit blødende Hjerte, om det saa var for... æsch. —

— Jeg faar gjøre som jeg pleier: agere Forfatter.
Betro mig til Papiret; det er i det mindste rent. Og
kanske dette en Gang i Verden kunde bli en Roman ?
Hvem ved. I alle Tilfælde: samle, ordne alle de Notitser
og Impressions jeg i det sidste Aars Tid har rablet ned;
skrive om hende, alt, alt om hende; dukke under og
drukne i disse smaa, rare, deilige, dumme Minder...
Og imidlertid sidder hun her, bag mig, og ser frem over
min Skulder; ser forundret paa alle disse rare Ting med
sine dunkle, dybe Øine. Aa, jeg føler hende nok; hun
er her; især om Aftenen; da hører jeg mangen Gang
hendes Aandedræt omkring mig ... Dette-her blir en
Maade at sætte mig i Rapport til hende paa,
korrespondere med hende ... Herregud, jeg er jo gal! Hvorfor da
ikke ligesaa godt være det?

12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free