Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Jo; for jeg tror nemlig ikke noget videre paa ham,
jeg heller.» (Latter.)
*
(Ved Wergelandsstøtten.) Hun: Er det ikke det
største paa Jorden mon —: at være Digter?
Jeg: Aa —. Hvad har han der opnaaet, f. Ex. ? Hvem
læser ham? — Et Par Literaturkjendere. — Hvad har
han gjennemført? Han har indført Jøder her i Landet;
det er vel saa omtrentlig det eneste. Hans øvrige Ideer
blev oversvømmede og druknede af Romantik og
Præs-teri; det er ikke Henrik Wergeland, men Hans Hauge,
som har skabt det norske nittende Aarhundrede. — Aa
nei; det nytter ikke stort. Man maa skrive med
Tollekniven ... og ikke bruge Blæk, men Blod ... hvis man
vil gjøre Indtryk paa disse Ulddotterne som Folk gaar
om med i sine Hovedskaller istedetfor Hjerne.
*
Hun (opskrigende): Er det muligt? Har De virkelig
været i Paris! Aa fortæl, fortæl... Aa De lykkelige
Menneske som virkelig har været i Paris.
Jeg: Fortælle om Paris? — tja. Der er en Masse
Gader; og nogle af dem er meget lange. Nogle er ogsaa
meget brede med Alléer paa Siderne; de kaldes
Boulevarder.
Hun: Ja, og saa er der jo en saadan Mængde store,
straalende Butiker med Silke og Guid og Diamanter...
virkelige, ægte Diamanter...
Jeg: Aa ja; meget pent. Og saa har man jo den store
Pladsen med Obelisken og de store Stenfigurer; og
mange andre store Pladse; og saa Seinen.
Hun: Ja, Seinen! Den maa være storartet.
Jeg: Mindst fire Gange saa bred som Akerselven, og
mindst otte Gange saa skidden.
Hun (desillusioneret): Skidden? —
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0020.html