Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonathan og røgte behageligt gjennem Næsen, — «en
Naturbegavelse, som forresten ikke er almindelig.
Blufærdigheden, Myloräs! Det akkurat rigtige Maal af
Tilbageholdenhed — lige langt fra Snerperiet som fra
det modsatte.»
«Manden maa nemlig,» fortsatte han, «holdes i en vis
Utryghed. Han maa ha Illusionen af at erobre den
Skjønne, at tilkjæmpe sig hendes Gunst, at forføre
hende; bestandig; han maa føie sig som den seirende,
den foretrukne, den stadigt paany udvalgte mellem saa
og saa mange Rivaler. Blir han tryg, saa taber Legen
sin Interesse for ham, og hænger hun efter ham, vækker
hun hans Medlidenhed. En Kvinde maa aldrig lade
Manden komme til at tænke den Tanke: Stakkel, hun
har jo bare mig! — Vil man være i Pris, maa man
holde sig i Pris; de Kvinder, som forstaar den Sats ret,
de greier Biffen.»
«Forstaar sig paa Koketteri altsaa,» fortolkede jeg.
«Ja.»
«Vor nordiske Kvinde er egentlig for brav,» smilte
Kvaale.
— Jeg likte dem ikke. Nogle elendige Stympere i
Grunden, disse Mænder, som ikke kan klare saa meget
som et Ægteskab engang.
XH.
Vi gik vor almindeligste Tur — udover
Ljabrochaus-séen.
Fjorden ligger. Alt er Sne. Uhyre og tomt gaber det
umaadelige Snebækken os imøde gjennem Skumringens
Graalys.
«Akkurat saadan er Livet,» sa jeg, «et aabent, tomt,
frossent Snegab med Skumringslys og graa Snehimmel.
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
