Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anledningen. Sætte Punktum. Det er det bedste, det
fornuftigste, den enkleste og sikreste Løsning af hele
denne Forvikling. Hendes Forsvinden betyder et af to:
at hun er kjed af Historien, eller at hun er blit ræd
mig. I begge Tilfælde er Sagen klar.
Jacta est alea. Jeg vil overvinde Fristelsen. Jeg
overvinder den. Jeg har overvundet den. Jorden er
rund. Basta!
*
Tie kan han elegant, den samme Georg Jonathan.
Jeg kjender f. Ex. meget godt hans Forhold til Fru
Bøckmann, og han véd at jeg kjender det. Men ikke et
Ord! Han kan pludselig reise sig og sige: «De
undskylder mig; jeg skal gaa min Tur.» Han véd, at han
ligesaa godt kunde sige: «Jeg skal til Fru
Bøckmann»;-men han siger det ikke! Og der er i hans Ansigt ikke
en Trækning, i hans Øine ikke et Smil, som kunde
forstaaes som en Fortrolighed... Fanden saa elegant.
Hver Tomme en Gentleman.
Jeg bukker for ham med virkelig Anerkjendelse. Ære
være den intelligente Mand, som forstaar at holde sit
Privatliv helligt!
*
Hun er kommen et godt stykke nedover, Mathilde,
siden jeg traf hende første Gang — da hun endnu var
Koristinde ved Theatret.
Men det er som Smudset ikke bider paa hende rigtigt.
Hun har saa let et Sind, og husker saa kort. En Elsker
er for hende ikke andet end hvad en almindelig Kurtisør
kan være for en Dame paa en Balaften; imorgen er han
glemt.
Kun paa hendes Sprog mærker jeg af og til
Nedgangen. Hun kan bruge Udtryk som maa skylles væk med
megen Alkohol. I det hel taget... i det hele taget...
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0074.html
